Hjerneforbindelser er elektrokemiske. Elektriske signaler (aktion potentiel) bliver omdannet til kemiske signaler (udløsning af signalstoffer).
Hjernebølger er en samling af elektriske udladninger i et hjerneområde.
De første hjernebølge frekvenser blev opdaget allerede i 1924 af den tyske psykiater Hans Berger, men blev første offentliggjort nogle år senere. Den opdagelse blev bekræftet i 1939 af Nobelpris modtageren Edgar Douglas Adrian.
De sidste 70 år har der været voksende fokus på den kemiske del af forbindelserne med løbende opdagelser af flere signalstoffer og forskning i medicin. Forskning i den elektriske del af hjerneforbindelser har været tilsidesat men er alligevel blevet udviklet af engagerede forskere.
Forskellige bevidsthedstilstande svarer til forskellige hjernebølge frekvens områder.
Delta– 1-3 hertz – Dyb søvn
Theta – 4-7 hertz – Søvnig, tranceagtig
Alfa – 8-12 hertz – vågen, afslappet, drømmende
SMR – 12-15 hertz – afslappet men koncentreret og opmærksom
Lav Beta 15-20 hertz – meget koncentreret, problemløsning
Høj Beta 20-30 – Anspændt
Gamma – 30 + hertz – trance – hyper fokuseret
Det er vigtigt at en persons bevidsthedstilstand (hjernebølge frekvens område) passer til den gældende situation og at personen kan ubesværet skifte tilstand efter behov.
Neurofeedback Bornholm tilbyder flere former for neurofeedback.
Infra lav frekvens neurofeedback –
Synchrony – 0.5hz – 10hz – 40hz –
Alpha/theta
Infra lav frekvens neurofeedback
Infra lav frekvens området er det grundlæggende hjernebølge område ,som er parret til til de andre hjernebølge frekvenser.
Infra lav frekvens (ILF) neurofeedback fungerer som et spejl for hjernen (underbevidstheden).
ILF neurofeedback fremmer psykologisk fleksibilitet ved at lette skiftet fra frekvens til frekvens og imellem de forskellige hjerne netværker. ILF neurofeedback har især fokus på tre netværk der er ansvarlig for bevidsthedstilstande. Disse netværk forbinder mange områder i hjernen.
Det centrale netværk for opmærksomhed, central executive network, er aktiveret i problemløsning, information håndtering og integration af information fra andre områder, interoception og neuroception. Det centrale netværk styrer handling og valg.
Default mode netværk, hvilenetværket eller standardindstilling er det netværk der er aktiv når man ikke foretager noget. Daniel Siegel beskriver det som andre og selvet, i det at det er afgørende for forholdet til sig selv og forhold til andre. Det netværk er vigtig for at kunne slappe af, men der er mange der har svært ved at være i og med sig selv. Dysregulering i default mode netværket kan vise sig som uro, alarm beredskab. selvkritik og lavt selvværd.
Salience netværk, Vogternetværket vurderer hvilken information er vigtig for en. Vogternetværket bestemmer (underbevidst) prioritering af netværk aktivering. Vogternetværket er afgørende i bearbejdning af følelser, smerte, belønning og motivation, i forbindelse med det limbiske system. Dysregulering i vogternetværket vil kunne opleves som en form for psykotisk tilstand.
‘I de seneste år er der kommet flere tegn på at mange psykiske forstyrrelser opstår fordi samarbejdet mellem disse netværk ikke fungerer ordentligt.’ Fra bogen Neurofeedback, en effektiv metode til at afhjælpe ubalancer i hjernen af Maike Weidemann, neurobiolog, og Kirsten Segler, biolog.
Infra lav frekvens og gliaceller
Der er to typer celler i hjernen, neuroner og gliaceller. Neuroner sender og modtager elektriske signaler. Gliaceller er med til at støtte neuronerne. Der er makroglia og mikroglia. To vigtige former for makroglia er olgodenrocytter og astrocytter.
Olgodonrocytter er med til at skabe myelinering der sker når en neurale forbindelse har haft meget aktivitet så der er oprettet en form for isolering der sikrer en meget hurtigere forbindelse (x3000), som når en handling bliver automatiseret.
Astrocytter kontrollerer ladede partikler og signalstoffer omkring neuronerne og regulerer netværk aktivitet ved at sikrer ilt fra blodkar til neuronerne. De er også med til at reparere skadet nervevæv.
Mikroglia holder neuronerne rent og fjerner døde celler og giftstoffer.